Spændende foredrag og workshops i København og Hillerød! Tilmeld dig nyhedsbrevet!
 

 


Jeg har siden jeg var lille, haft kontakt med den åndelige verden, og fået råd, hjælp og støtte gennem min stærke kontakt til naturen.
Den kontakt har skiftet form og karakter gennem årens løb men altid vejledt mig gennem livets kringlede veje. I dag har jeg et nært og tæt samarbejde med mine åndelige hjælpere.
Uden ånder ingen shaman som man siger.
Mine spirituelle rødder har jeg i shamanismen, der for mig personligt er den mest naturlige indgang til åndeverdenen. Shamanismen kan have mange ansigter og mange former men sådan jeg ser det er det i bund og grund en overbevisning om at alt der er skabt af gud har en sjæl. Stenen, træet, stjernerne, selve jorden, alt har en sjæl. Det er også en tro på at vi alle sammen er forbundne. At vi er brødre og søstre og at det vi gør mod jorden, dyrene planterne, menneskene gør vi samtidigt mod os selv.

Samtidigt med det er kristendommen en central del af mit liv på mange måder.
Jeg er et dybt troende menneske og for mig at se er den åndelige verden ikke opdelt af forskellige trosretninger, men af kærlige væsener der kan bringe os megen glæde, viden og forståelse.
Derfor arbejder jeg tæt med forskellige åndelige mestre som Jesus, Moder Maria, Buddha, Isis, Djawl Kuhl/tibetaneren, Maria Magdalena og mange andre engle og mestre.

Jeg tror på menneskets egen skelneevne og individets ret til sin egen tro og overbevisning om hvad der er rigtigt og forkert at tro og tænke. Mit ønske er bare at støtte det der er sandt for den enkelte så han/hun kan gøre det de er ment at gøre. Som at turde sin inderste drøm, det der får hele livet til at blomstre og falde i hak. Eller måske "bare" være mere autentisk og nærværende i livet og dagligdagen.

Jeg har arbejdet med klienter siden 1996 da jeg blev diplomeret massør fra Axelssons Institut i Stockholm. Efter det er jeg også blevet uddannet keramisk kunsthåndværker på Glas og Keramikskolen på Bornholm. Sideløbende har jeg taget diverse kurser/kortere uddannelser i kanalisering, lyd - og stemmehealing, healing og shamanisme.

Den Gyldne Sol   Slangerupgade 9, kld. 3400 Hillerød   Tlf. 26 84 04 34 / 22 78 86 98  mail@dengyldnesol.dk   SE-nr. 28 19 81 91